GULF

Et af olieindustriens mest ikoniske logoer er Gulf Oils runde orange skive med navnet Gulf skrevet i blåt.

I 1899 lejede den kroatiske (dengang var Kroatien en del af Østrig-Ungarn) ingeniør-uddannede Anthony Francis Lucas (født i Split som Antun Lučić; September 9, 1855) en stykke land af Pattillo Higgins beliggende syd for  Beaumont i Texas. I slutningen af år 1900 begyndte han med økonomisk støtte fra bl.a. James M. Guffey at eftersøge for olie på området der hed Spindletop Hill. han havde hyret brødrende Al and Curt Hamill  fra Corsicana,Texas til at udføre det praktiske.

På det nye århundredes tiende dag, den 10. januar 1901, fandt de et enormt fund, dengang verdens hidtil største oliefund. Olien stod op af boretårnet i en stråle på 60 meters højde. Først efter 9 dage fik man kontrol over strålen. I løbet af efterfølgende måneder eksploderede olieproduktionen i området, Beaumont voksede fra 8.000 indbyggere til 60.000 på et år, der var 285 olieboringer og over 200 selskaber opererede i området. Spindletop-fundet skabte en overflod af energi og blev dermed starten på en ny æra i den vestlige civilisation. Olie blev en billig, let og effektiv energi-form.

Med Spindletop-fundet overhalede USA Rusland som verdens største olie-producent. Både Texas’ og USA’s og resten af verdensøkonomien blev påvirket i afgørende betydning af Spindletop.

Af forskellige årsager forlod Lucas selskabet allerede i slutningen af 1901 og James M. Guffey, der havde støttet Lucas økonomisk i eftersøgningsarbejdet, overtog selskabet. I 1902 blev der produceret over 17 mio tønder i Spindletop. Men den ukontrollerede eftersøgning og produktion førte hurtigt til et drastisk fald i produktionen. I efteråret 1902 løb saltvand ind i mange af olieboringerne som derved blev ødelagte. Et nyt stort fund ved Sour Lake 20 miles nordvest for Spindletop redede dog mange selskaber.

I 1904 var produktionen ved Spindletop nede på 10.000 tønder. Flere store fund siden (1925 og 1951) har gjort at Spinndletop’s totale produktion indtil 1985 udgjorde 153 mio tønder.

I maj 1901 etablerede James M. Guffey et raffinaderi i Port Arthur ved den mexicanske gulf og anlagde en pipeline mellem Spindletop og Port Arthur. Raffinaderiet i Port Arthur hed Gulf Refining Co. Navnet Gulf refererer til raffinaderiets placering ved den mexicanske gulf.

Efterhånden som selskabet voksede behøvedes mere kapital, hvilket Mellon familien, fra Pittsburgh, Pennsylvania, sørgede for. Da produktionen i Spindletop begyndte at falde i 1902, blev Mellon nervøse for deres inventering og de sendte William Mellon til Texas for at overvåge aktiviteterne. Han overtog i realiteten kontrollen med hele virksomheden.

Af de over 600 selskaber der opererede i Spindletop var der flere der siden klarede sig særdels godt: The Texas Company (Texaco),  J.M. Guffey Petroleum Company (Gulf Oil) Sun Oil Co. (Sunoco), Magnolia Petroleum Co. (opkøbt af Standard Oil of New York, det senere Mobil Oil) og Humble (opkøbt af Standard Oil of New Jersey, Esso).

Gulf åbnede verdens første benzinsalgsanlæg, hvor man kunne køre ind fra gaden og få tanket sin vogn. Det skete ved hjørnet af Baum Boulevard og St. Clair Street i Pittsburgh, Pennsylvania, i december 1913. Foruden benzin tilbød man også gratis luft og vand, dæk og slange-skifte og motor-service. Benzinen kostede første dag 27 cents per gallon.  Baum Boulevard var allerede kendt i folkemunde som ”Automobile Row” pga. de mange automobilforhandlere der havde forretning på gaden. Gulfs rationale må have været, at man kunne kapre kunderne nå de lige havde kørt deres nye vogn ud over kantstenen.

Gulf Oil Corporation var det første olieselskab, der begyndte at sælge benzin som mærkevare. Det betød, at Gulf som selskab garanterede at produktet var af høj kvalitet og at det var det samme produkt hver gang kunderne købte benzin. Det første Gulf-logo, en orange-skive med Gulf skrevet med blå, skyggede kapitaler introduceredes i 1920 og var stort set uændret til 1963.

Gulf Oil Corporation spredte sig i de kommende år, ud over hele verden i deres søgen efter nye aktiviteter. I 1926 overtog de Sun Companys aktier i det belgiske smøreolie-selskab S.A.I.C. som samme år købte 67% af aktierne i det danske selskab Alfred Olsen & Co.

I Sverige havde russerne opbygget et salgsnet af egne servicestationer, i Danmark solgtes deres benzin via grossist-ejede tankanlæg. Benzinen blev afhentet fra nogle mindre, russiskejede tankanlæg i 4 danske havne, som atter blev forsynet fra importanlæg russerne havde lejet i Helsingborg.

På et tidspunkt opstod den komplikation, at russerne ønskede betaling i dollars, som var en mangelvare i Danmark og stærkt rationeret gennem valutacentralen, som ikke var villige til at bevillige dollars til denne handel. Derfor købte Svenska A/B Alfred Olsen & Co, russernes danske havneanlæg og udlejede dem til Alfred Olsen & Co i København. Et forhold der varede til længe efter krigen. Derefter blev importanlægget på Prøvestenen bygget, hvorfra de danske havneanlæg blev forsynet. Samtidig blev der oprettet leveringsaftaler med de danske grossister, som dog fortsatte med at sælge under Nafta-mærket. Dertil kom at der under krigen var et par grossister der var interesseret i at sælge deres forretninger – der var jo ikke noget at handle med – og dermed var grunden til efterkrigstidens kæde af danske Gulf-tankstationer lagt.

Internationalt var Gulf Oil med til at udvikle den sydamerikanske olieindustri og i 1934 stiftedes et helt nyt selskab, Kuwait Oil Company, i samarbejde (joint venture) med Anglo-Persian Oil Company (BP).

Kuwait Oil Company fandt olie allerede i 1938, men på grund af Anden Verdenskrig kunne man ikke begynde at producere før i 1948. Olien fra Kuwait var billig at producere og fandtes i rigelige mængder. Det gjorde det muligt for Gulf Oil at etablere et salgs-netværk i Europa.

Under Anden Verdenskrig var Gulf Oil Corporation verdens 4. største produktionsvirksomhed.

Gulf Oil Corporation forsatte sin vej mod toppen igennem efterkrigsårene, og nåede hvad der skulle blive toppen for firmaet i midten af 1970’erne.

I 1971 var Gulf USA’s 9. største produktionsvirksomhed, med over 58.000 ansatte globalt. Det var et af verdens største selskaber inden for produktion, transport og raffinering af olieprodukter.

Men i 1975 må 5 topledere fra Gulf Oil træde tilbage pga. anklager om korruption. I 1980 viste Gulf Oil igen tegn på manglende styring. Aktieprisen var i bund og ingen af de mange datterselskaber viste gode resultater. En fejlslagen aktiehandel med firmaet Citgo Petroleum Corporation betød, at Citgo’s aktionærer lagde sag an mod Gulf Oil og at de store investeringsbanker på Wall Street mistede tiltroen til Gulfs lederes evne til at køre selskabet.

I 1984 blev Gulf Oil opkøbt af Standard Oil of California (Chevron), hvilket bragte stor debat og fik senatet til at foreslå lovgivning på området. Det gik Reagan regeringen dog imod og da Chevron frasolgte en del benzinstationer og raffinaderier i det østlige USA, blev også monopoltilsynet stillet tilfreds.

Gulf Oil blev reelt nedlagt ganske kort tid derefter og rettighederne til at markedsføre produkter i USA med Gulf Oil-navnet blev solgt til convenience store-kæden Cumberland Farms. De solgte i 2015 rettighederne videre til investeringsselskabet ArcLight Capital Partners.

Siden 1975 havde den Kuwaitiske stat gradvist overtaget ejerskabet af Kuwait Oil Company og i begyndelsen 1980erne overtog de Gulf Oils raffinerings- distributions- og salgsanlæg i Europa. I 1983 etableres varemærket Q8 og i 1986 blev alle Gulf benzinstationer i Europa ændret til Q8.

Rettigheden til at markedsføre Gulf Oils navn og logo, ejes i det meste af verden (undtaget USA) af Gulf Oil International, som er en del af det indiske firma Hinduja Group. Gulf Oil International har sit hovedkvarter i London, hvorfra man styrer den globale forretning.