Det Danske Petroleums Aktieselskab
Historien om DDPA begynder da tre københavnske storkøbmænd, Jørgen Jensen, Johannes M. Holm og Peter Wilhelm Rudolph Wulff i september 1887 blev enige om at aftale petroleumspriserne. De følte sig usikre på tilførslerne, uanset at købspriserne i Amerika var forud fastsat, men kunderne havde tilbøjelighed til at lægge deres indkøb, når petroleum forudsattes at være billigst – i den lyse årstid. Det gav den samme sunde forretning, som de havde i deres øvrige virksomhed og som den stigende omsætning i petroleum egentlig tilsagde. Det danske årsforbrug var på det tidspunkt (1887) 1 mio pund.
Den 30. november 1888 var de tre herrer blevet så enige, at de stiftede Det Danske Petroleums Aktieselskab med en aktiekapital på 1 mio kr . De dannede selv bestyrelsen og Wullfs fætter, Valdemar E. Wulff blev direktør.
Den første beskedne kontorlejlighed i Studiestræde 5 hæmmede ikke ekspansionen. Inden der var gået 4 år, havde man sikret sig et areal på Lilleø ved Korsør, to petroleumspakhuse i Århus, en tankdamper, der kunne rumme 240 tons petroleum og 450 tons kul, en tankbeholder ved Tuborg (i lighed med dem Skandinavisk-Amerikansk Petroleums Aktieselskab og Det Dansk-Tyske Petroleumskompagni allerede havde), to jernbeholdere på Refshaleøen til 7 mio liter, tilligemed en aftapningsanstalt til 100.000 flasker daglig og tilhørende kontorer. Der var endnu bødkerværksted, skønt man bl.a. på grund af brandfareren, havde droppet salget i trætønder til fordel for flaskerne. Danmarks salgskurve var på vej mod 40 mio kg.
DDPA sluttede aftale med Standard Oil den 22. marts 1892, der gjorde amerikanerne til aktionærer. Ved den lejlighed udvidede man for anden gang aktiekapitalen, nu til 2 mio kr.
Inden De Første Verdenskrig havde man tankanlæg i de fleste større danske byer og jernbanestationer. I distributionen gik man ind for jernbanetankvogne som det sidste led i kæden efter tankdamperne, der var varigt befragtede eller ikke sjældent ejede af DDPA.
Men henimod verdenskrigen var petroleum ikke længere det vigtigste olieprodukt. Bilen og benzinmotoren var kommet til og dieselskibenes appetit på brændselsolie var stor. I 1911 havde DDPA overtaget et 3 cisterner stort brænselsolielager på Redmolen i Københavns Frihavn fra Østasiatisk Kompagni, oprindelig bygget i 1903 af Shell. ØK havde i begyndelsen bestyret det, senere overtaget det, til forsyning af deres skibe med brændselsolie, men dels tankede ØKs skibe for størstedelen i Østen, dels var kuldriften af skibs maskiner ikke helt gået af mode. Anlægget blev derfor mest brugt til dieselolie til stationære motorer, fx landets elektricitetsværker Med købet af cisternerne fulgte en lejekontrakt med Glad & Co, som havde lejet den ene cisterne til sine første tankskibslaster af russisk masut, en trafik der ophørte 1915.
Med tiden opslugte DDPA en række af branchens andre importører, bl.a. Skandinavisk-Amerikansk Petroleums-Aktieselskab, ligesom de i 1923 overtog Det Dansk-Tyske Petroleumskompagni fra Alfred Olsen. Med overtagelsen af Skandinavisk-Amerikansk Petroleums-Aktieselskab kom de til at varetage Standard Oils samlede interesser i Danmark.
