Det oprindelige Standard Oil Company blev grundlagt i 1870 og var kontrolleret af John D. Rockefeller. Selskabet indgik i 1882, sammen med flere andre, i Standard Oil-trusten, som kontrollerede op mod 95% af al olieraffinering i USA. Komplicerede ejerforhold vanskeliggjorde offentlig indsigt i trusten, men den monopollignende status førte i 1892 til et påbud om trustens opløsning fra Ohios Højesteret. Grundlaget for dommen var Sherman Antitrust Act, vedtaget af den amerikanske kongres i 1890.
Trusten blev imidlertid videreført fra New York, og fra 1899 fungerede Standard Oil Company (New Jersey) som trustens holdingselskab. I 1911 blev trusten endeligt opløst af USAs Højesteret.
Opløsningen førte til etableringen af 34 selvstændige selskaber, kendt som ”Baby-Standards”. Mange af dem brugte navnet Standard Oil i deres nye firmanavn, bl.a. Standard Oil Company of California. I højreteretsdommen blev det også fastlagt, at de nye selskaber hver især, havde et geografisk afgrænset område, hvori de havde retten til at markedsføre deres produkter under navnet Standard Oil. Standard Oil Company of California havde således retten til at markedsføre sig som Standard Oil i alle staterne på stillehavskysten plus Nevada og Arizona. Uden for det område måtte de anvende andre navne ex Calso og Chevron.
I begyndelsen af 1930erne etablerede Standard Oil Company of California (Socal) sig på det internationale marked. De stod uden for de store aftaler, Achnacarry og Red Line. Derfor kunne de agere selvstændigt, også inden for det område der var fastlagt i Red Line-aftalen. Socal havde erhvervet koncessionen for Bahrain og fandt i 1932, gennem datterselskabet Bahrain Petroleum Company (BAPCO) olie her. Samme år erhvervede de koncessionen for Saudi Arabien og oprettede datterselskabet California-Arabian Standard Oil (CASOC).
De selskaber, der kontrollerede verdensmarkedet, Standard Oil of New Jersey, Anglo-Persian Oil Company (APOC) og Royal Dutch Shell, forsøgte forgæves at lave en aftale med Socal. Standard Oil of New Jersey, Anglo-Persian Oil Company og Royal Dutch Shell var/blev I Danmark kendt som henholdsvis Esso, BP og Shell.
Socal var, på trods af de store oliefund, dog i en lidt vanskelig situation, da de havde ikke noget marked uden for USA. De indgik derfor i 1936 et kompagniskab med Texas Company. De to oprettede et fælles selskab der fik navnet California Texas Oil Company (Caltex). Texas havde i forvejen et veletableret salgs- og markedsføringsapparat i Europa, Asien, Australien og Afrika. Derfor var aftalen med Texas skelsættende, for nu havde Socal og Texas tilsammen både råolie, raffineringsfaciliteter og marked. I 1938 styrkede de deres position yderligere, da de gjorde store fund nord for Dhahran i den østlige del af Saudi Arabien.
Texas Company var etableret i de hektiske dage efter Spindletop-fundet i Texas 1901. Selskabet opkøbte råolie fra producenterne i Spinndletop og videresolgte den til raffinaderierne. I løbet af kort tid udvides aktiviteterne dog til også at omfatte eftersøgning, produktion, raffinering og salg. Fra 1903 anvendte de firmaets telegraf-adresse, TEXACO, som produktnavn. Selskabet opkøbte i 1920 Det Danske Kulkompagni (DDK), De Forenede Kulimportører (DFK) og Københavns Brændselskompagni (KBK). Med de virksomheder som udgangspunkt opbyggede Texas Company en organisation i Danmark med import, oplagring, distribution, markedsføring og salg af brændsel og olieprodukter, herunder også benzin.
I forbindelse med etableringen af joint-venture virksomheden Caltex blev Taxas Company’s europæiske interesser (herunder de danske) overtaget af Caltex og i 1947 ændredes det danske datterselskabs navn fra The Texas Compagny A/S til Caltex Oil A/S. I årene umiddelbart efter krigen udbyggedes virksomheden. I 1950 overtog Caltex således det fynske selskab Schrøder & Schrøder, der havde tankstationer overalt på øen.
I 1950erne og 60erne blev Caltex et etableret mærke på det danske benzinmarked. Et veludbygget net af tankstationer og store markedsføringskampagner gjorde varemærket kendt i størstedelen af befolkningen, i en sådan grad at virksomhedens logo for mange, den dag i dag, en tidsmarkør. Caltex-stjernen er lig med 50er og 60er-nostalgi. Det kedelige populærmusik-orkester TV-2, har sågar lavet en sang med titlen Drengene fra Caltex.
I 1967 enedes Texaco og Socal om at opløse Caltex-samarbejdet i Europa. Socal oprettede Chevron Oil Europe, der i Danmark overtog de fleste af Caltex-tankstationerne. Socal havde benyttet Chevron som varemærke på forskellige produkter siden 1930erne. Texaco gik selvstændigt i gang med at opbygge et nyt net af servicestationer i Danmark.
I Asien, Oceanien og Afrika forsatte Caltex sine aktiviteter. Men efterhånden blev virksomheden på flere af de markeder overtaget af lokale selskaber der dog, en tid i hvert fald, fortsætter med at anvende Caltex-navnet på licens. På den store scene er de to grundlæggere af Caltex, Socal og Texas, fusioneret. Forinden ændrede de begge deres navne til at være som deres varemærker: Chevron og Texaco. Efter fusionen hedder virksomheden Chevron, i dag verdens 8. største olieselskab.
