
Sammen med sin kommende hustru etablerede Kai Dige Bach sig som brændselshandler i 1958, han var da 22 år. I løbet af 1960erne udvidede han virksomheden til også at omfatte cementvareproduktion og handel med hårde hvidevarer. Brændselshandlen omlægges gradvist til oliehandel. I 1970erne lancerede Kai Dige Bach bladet idé-nyt, der lige som det meste andet han beskæftigede sig med, blev en succes. I 1980erne grundlagde han A1-post, et alternativ til Post Danmarks pakkepost.
Kai Dige Bachs firmaer havde domicil på i Hjortespring og i juni måned 1987 blev Kai Dige Bach enerådende i “Gl. Klausdalsbrovej-krydset” da han købte det sidste hjørne af den mangeårige genbo, Persson – et bilværksted med tilhørende UNO-X tankstation. Kai Dige Bach var hermed kommet i benzinbranchen og i løbet af året fik stationen nyt design og bliver omdøbt til TANk kai dige bach.
I 1987 blev Kai Dige Bach indvalgt i folketinget og i 1992 overtog han rejsebureauet “Gate Eleven”
Mange års ønske om at flytte TANk kai dige bach ud til Klausdalsbrovej blev en realitet i 2001. Samtidig bygges et flot nyt autoværksted, hvor Kai’s datter og svigersøn, Jill og Johnny flyttede ind med deres værksted Auto-Streit.
Den nye servicestation med alle moderne faciliteter og nyeste teknik blev taget i brug i starten af 2002. Med front ud til den travle trafik på Klausdalsbrovej (15.000 biler i døgnet).
Den 31. december 2004 blev A/S Dansk Shell medejer af kai dige bach energi, fire år senere overtog de hele selskabet. kai dige bach a-s fortsatte med ejendomme, byggeaktiviteter, medejerskabet af idényt og TANk kai dige bach.



