1978
Chevron
Usserød Kongevej 67
Usserød
Hørsholm

Før Hørsholm-motorvejen i 1957 blev indviet, gik hovedvej 3 gennem Usserød. Vejens linieføring var omtrent identisk med den gamle kongevej til Helsingør. Her havde Danmarks første diligencerute gået.

Langs landevejen lå i Usserød en servicestation indrettet i et tidligere mejeri. Stationen var etableret af Caltex i 1953 og efter adskillige udvidelser, om- og tilbygninger fremstod anlægget i 1978 som nedslidt og utidssvarende. Chevron, der havde overtaget i 1967, ansøgte derfor om at måtte nedrive bygningerne og opføre en ny, moderne servicestation. Tilladelsen blev givet, men forinden blev dette fotografi taget.

Hele pladsen var asfalteret, men uoverdækket. De fire pumpestandere stod på rad og række oplyst af dobbelte lygtestandere. Indgangen til butikken forgik via en trappe. Portene til venstre for beboelsen gav adgang til vaske- og smørehal. Værkstedet lå bag beboelsen. Der var overkørsler fra både Kongevejen og Ahornvej. Ved den sydlige overkørsel, stod et Chevron-bomærkeskilt. På pladsen stod et A-skilt med reklame for gratis smøring? Et lille bed på hjørnet var eneste afgrænsning mod vejene.

Ved vaskehallen holder flere biler parkeret, en Volvo Amazon, en Opel Rekord C Caravan, en Saab 96 og en Ford Corsair.

I 1979 åbnede den nye Chevron-station, der senere konverteres til Texaco, HydroTexaco og YX før den i 2011 nedrives.

1937
1955
1972
1979
2006
2007
1953
1958
1978
Google Street View

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *