1965
Esso, Shell
Haderslevvej 2-8
Kolding

På hovedvej 10s vej gennem Kolding bymidte lå, hvor Sydbanegade/Bredgade krydsede landevejen, to servicestationer. Fotografiet er taget mod syd fra Søndergade mod Haderslevvej (begge var en del af hovedvejen). Til venstre i billedet går Sydbanegade og til højre Bredgade. Tiden er midt i 1960erne, tankstationen nærmest fotografen er Shell-anlægget der med savtakket, delvis flise-beklædt facade, store glaspartier og fladt tag var et typisk benzinanlæg i funkisstil. Der havde ligget Shell-station på stedet siden Første Verdenskrig, efter få år fik den selskab af en Pratt-tank, der kort før den næste verdenskrig blev til en Esso-station.

Begge anlæg var typiske servicestationer med smøre- og vaskehal, lager, kontor og personalefaciliteter. Selve Esso-anlægget kan man ikke se meget af på billedet, hvorimod gavlreklamen på naboejendommen er ganske iøjefaldende, ligesom galgen med Esso-ovalen er til at få øje på. Derimod var Shells annoncering begrænset til skiltet oven på skærmtaget. Ingen af stationerne havde nogen form for afgrænsning af forpladsen mod fortov og gaden.

Begge anlæg blev nedlagt omkring 1970, på grunden hvor Esso havde ligget, opførtes en forretningsejendom. Shellstationen blev ombygget til is- pølse- og chokoladeforretning.

NSU Max, 1955
1930
1939
1930

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *