1959
BP
Bilforhandler Poulsen og Hansen
Langesvej 34
Hjørnet af Københavnsvej og Langesvej
Hillerød

På hjørnet af Københavnsvej og Langesvej i Hillerød lå byens autoriserede Folkevogns-forhandler. Erik Poulsen og Johannes Hansen havde i 1935 etableret sig som mekanikermestre på adressen Langesvej 34. Der havde da været drevet værksted med tilhørende benzinsalg i nogle år, i en bygning opført i 1929 af barbermester Bernhard Olsen. I 1946 udvidede parret forretningen med automobilhandel og i 1951 blev de autoriserede SMC forhandlere. SMC importerede da både Folkevogn og BMW. Udstillingslokalerne med det buede fremspring, tegnet af arkitekt Vagn Sørensen, blev bygget i 1946. I 1960 blev alle eksisterende bygninger fjernet og en ny BP standardstation opført. I midten af 1970erne flyttede Folkevognsforetningen til Slangerupgade og i 1979 overtog Dansk Esso benzinsalgsanlægget. De skiltede i 1987 om til Statoil og i dag står der Circle K på reklamerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *