Med jernbanens indtog i slutningen af 1800-tallet forsvandt de gamle landvejskroers kundegrundlag. Tidligere havde transport fra købstad til købstad foregået ad de gamle landeveje, nu tog skinnerne over og kroernes funktion overgik til jernbanehotellerne.
Først da bilerne i 1920erne havde opnået en driftsikkerhed, så de efterhånden mange motorejere turde begive sig ud på længere ture, kom der igen folk på kroerne.
Sådan havde det også været på den Kgl. Privilegerede kro i Gribsvad, der lå på hovedvej 1, mellem Odense og Middelfart. Specielt efter Lillebæltsbroen blev anlagt i 1935 så man her en opblomstring. Mange bilister havde Gribsvad Kro og dens farverige kromand Niels Jørgen Nielsen som mål for søndagsturen. Han fik opstillet en DDPA tank i vejsiden, umiddelbart vest for kroen, så han kunne sælge benzin til sine gæster og andre vejfarende.
I 1941 døde Niels Jørgen, og han svigerinde, Jørgine Jensen, overtog kroen. I forbindelse med en omlægning af vejforløbet ved kroen omkring 1950, indstilledes benzinsalget en periode. Midt i årtiet åbnede Jørgine dog et nyt tankanlæg vest for kroen. Leverandøren var nu Caltex. Det nye anlæg havde tre pumpestandere, to placeret på en ø hvorpå der desuden var en lille vagtbygning. Derforsuden var en diesel-tank placeret mellem øen og en åben smøregrav. Alle tanke var uoverdækkede, men oplyste af standerlamper. Bogstaverne CALTEX var monteret på taget af vagtbygningen og et bomærkestander, af banjo-typen, stod i blomsterbedet der afgrænsede anlægget mod hovedvej 1. Ved indkørslen ses en høj stander med et trekantet skilt foroven. Her kunne tankpasseren, som en service til bilisterne, placere en meddelelse om telefonbesked til de forbikørende bilister, den tids notifikationer. Til venstre for telefon-meddelelse-standeren stod et reklameskilt for Marfak, det var Caltex’ varemærke for smøremidler. I dag er varemærket overtaget, og på visse markedet stadig anvendt, af Chevron. Der var to overkørsler til landevejen foruden direkte adgang, af den gamle landevej, til kroens parkeringsplads.
I 1963 tog man det første spadestik til Den Fynske Motorvej, det blev samtidig begyndelsen til enden for Gribsvad Kro. Jørgine var død året før, og den nye ejer, Erling Damgaard Nielsen, blev den første i en lang række af kromænd der kunne se bilerne passere hastigt forbi ude på motorvejen, få meter fra den gamle landvejskro. Benzinsalget ophørte i 1977 og godt et årti senere kom kroen på tvangsauktion. I dag er der antikhandel på kroen og benzintanken er omdannet til traktor-forretning.
Ejeren af Gribsvad Kro gennem mange år, fra 1904 til sin død i 1941, Niels Jørgen Nielsen var en typisk fynsk kromand, hyggelig, slagfærdig og ligefrem. Han tiltalte alle ”du”, hvilket bestemt ikke var almindeligt dengang. Det gav da også af og til anledning til mindre kontroverser med gæster der gerne ville holde på den tids formaliteter. Således da en ung og meget elegant københavner en nat svingede op foran kroens benzintank i sin store vogn. Kromanden åbnede, halvt påklædt vinduet på 1. sal og spurgte: ”Hvor mange liter vil du ha’?”
”10 liter – men kunne De ikke få lidt fart på?”
”Det kunne jeg vel nok, men du har vel ikke så travlt”
”Jeg mindes ikke at have drukket dus med Dem. Får jeg så den benzin?”
”Det tror jeg ikke De gør, for når De har så travlt, må De hellere køre et andet sted hen og få, hvad De skal have. Det kan jeg vist ikke klare.” Så lukkede han vinduet.
Herren i den store vogn henvendte sig senere til DDPA, som sendte en repræsentant til Gribsvad for at afkræve Niels Jørgen en undskyldning, hvilket han naturligvis ikke fik.
Kromanden Niels Jørgen satte ofte krokarlen, Gamle Rasmus, til at betjene DDPA-tanken. Blandt Rasmus’ andre opgaver, skulle han gå ud med flasker. Dem eftertømte han for eventuelle sjatter, så ved middagstid var han ikke meget bevendt. Derfor var det som oftest de ansatte piger der måtte betjene benzintanken. De overhørte af og til en bilists tuden med ønsket om at få tanket vognen. På den modsatte side af landevejen lå Winther’s Autoværksted, der havde en Nafta-tank. Når pigerne på kroen var for længe om at komme ud til tanken, henledte Winther deres opmærksomhed ved hjælp af et båthorn og bilisterne kørte over til ham og fik tanket op.
