Efterhånden som Danmark igen fik gang i hjulene efter Den Anden Verdenskrig, øgedes trafikintensiteten på vejene. Selv om vejnettet var blevet væsentligt forbedret i mellemkrigstiden, kunne det ikke følge med, da privatbilismen i løbet af 1950erne, for alvor gjorde sit indtog i Danmark. Få steder uden for hovedstadsområdet, var det dog så galt som på Sønderbro i Randers. Både hovedvej 10 og hovedvej 15 gik ad broen over Gundenåen, foruden den lokale trafik, der med byens mange store industrier, var ganske betragtelig.
Indtil 1934 havde der ligget en havneknejpe med navnet Fiskehuset, på det nordlige hjørne. I forbindelse hermed havde der også været et BP-benzin salgsanlæg. I sidste halvdel af 1930erne blev Fiskehuset nedbrudt og der opførtes en ny BP-servicestation på stedet.
Bygningen var opført i funkis-stil, grundplanet var rektangulær med afrundede hjørner. Facaden mod havnepladsen havde store glaspartier, taget var fladt og fortsatte ud i et halvtag der overdækkede en pumpeø med 3 elektriske standere. Yderligere en elektrisk og en hånddrevet pumpestander stod ved bygningen. På halvtaget og mod Sønderbro var monteret store bomærkeskilte, der skulle advisere de mange kørende om muligheden for at købe BP-benzin. I gavlen gav en port adgang til vaske- og værkstedshallen, hvor man udførte smøring og vulkaniseringsarbejder.
Den to-sporede bro var opført i 1906 og ganske utidssvarende, hvorfor man da også i 1959 påbegyndte anlægsarbejdet af en ny, moderne vejbro, med hele 5 vognbaner. I begyndelsen var 15 kvadratmeter af vognbanerne endda, som et eksperiment, opvarmet ved hjælp af elektricitet. Den nye bro betød ikke blot farvel til den gamle bro, men også til de to servicestationer der var placeret ved brolandingen på Randerssiden.
På grund af den nye, bredere bro var det nødvendigt at flytte både BP-servicestationen og Shell stationen der lå på modsatte hjørne af brolandingen. BP byggede en ny servicestation ved FDM-prøvestationen på sydsiden af broen.
