1950
Esso
Landevejen 45
Jordløse


Købmand Berg ved at fylde varer i sin trailer, en ethjulet Wyta, der blev produceret i Viborg mellem 1934 og 1939.

30 km sydvest for Odense, på Assens-Faaborg-landevejen, ligger stationsbyen Jordløse. Her åbnede Hans Hansen Lehrmann i 1899 en købmandsbutik som han drev frem til 1914. Efterfølgende skiftede forretningen flere gange ejer, på fotografiet fra 1950 ses Peder Berg, der overtog butikken i 1925. Han etablerede benzinsalg i 1931. Da opstilledes en hånddrevet DDPA-pumpestander foran butikken, ud mod landevejen. På det håndkolorerede foto er pumpen udskiftet med en elektrisk. Et Esso skilt var ophængt i en stander mod vejen, ellers var der ingen skilte overhovedet, der indikerede at der her var en benzintank, endsige en købmandshandel.

Senere inddragedes noget af haven på den sydlige side af indkørslen til påfyldningsplads og pumpen flyttedes hertil og suppleredes på et tidspunkt af yderligere en pumpe. De var placeret på en flisebelagt pumpeø, uden overdækning. Selve forpladsen var grusbelagt.

Berg solgte købmandshandlen i 1961 og samtidig ophørte benzinsalget.


De unge tankpassere er Bergs sønner Helge og Gert samt, bagest, smedens søn.
 
1950
ca 1955
1957
1959
1959

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *