A/S Randers Nafta Benzin Kompagni aftog sin benzin fra den store sovjetrussiske benzintrust “Sojusneft”. Selskabet blev stiftet 25. september 1931. Naftasalget skete til dumpingpriser, altid 1 øre under de konkurrerende store selskabers priser. Dumpingsalget kom med tiden til at svie fælt til russerne, der ikke kunne få deres omkostninger dækket af de lave priser. Det var Sovjetunionens hensigt, at naftasalget i Danmark skulle være af varig karakter, og man sluttede direkte leveringskontrakter med forskellige grossister overalt i Danmark, men dog således, at de hver især varetog et regionalt område. Organiseringen af salget blev varetaget af Handelsrepræsentationen for U.S.S.R. i København gennem selskabet Sojusneft. Nafta benzin solgte til grossistvirksomheder der afhentede benzinen fra nogle mindre russiskejede tankanlæg i 4 danske havne, hvortil russerne leverede fra et importanlæg, de havde lejet i Helsingborg. De danske grossister ejede selv deres salgsanlæg. Frem til 1934 lykkedes det russerne at erobre ca. 20 % af det danske benzinmarked, men i midten af 1930erne trak de sig tilbage fra det europæiske marked. Mange grossister vedblev dog at anvende Nafta-navnet og stationen på Viborgvej skiltede først om til Gulf sidst i 1940erne.
Nafta-stationsbygningen var opført på en inddæmmet skråning mellem Viborgvej og jernbaneterrænet ved Randers Station. Fra bygningen udgik et langt halvtag, så langt, at hele to kørebaner var overdækket. På tagets ryg var opsat et skilt med teksten Nafta Benzin. Både stationsbygning, hegnsmur og søjler var malet i lyse farver. På søjlerne ved indkørslerne var der på stænger opsat kupler med Nafta-logo. Indehaveren af stationen hed S. Jensen. Der var gangsti/fortov på begge sider af den brolagte Viborgvej, men kun cykelsti i den ene side.
Et par årtier senere var der skiltet om til Gulf, der efter krigen opbyggede et landsdækkende net af servicestationer baseret på Nafta-stationer de havde købt i 1930erne. V. Torp havde overtaget stationen.
