
Odense havde i 1925 tre rutebilstationer, alle oprettet i de første år af 1920’erne. Nørregades Automobilstation var Beliggende lige overfor Odense banegård og var udgangspunkt for ruterne mod Nordfyn og et par enkelte til Kerteminde. Det var rutebilejerne der gik sammen om at drive stationerne, som blev finansieret af faste månedlige afgifter pr. vogn. I december 1954 blev den nye, store rutebilstation på Vestre Stationsvej taget i brug. Nogle få år senere bliver der indrettet p-plads til 150 biler og en helt nyopført Esso tankstation.
Til venstre i billedet ses cykelstalden, i baggrunden A/S Holbecks Fajance.
Benzinpåfyldningspladsen er overdækket med hvad der ligner bølgeblik-tagplader monteret på en træ-konstruktion. Mod gaden er både service station og rutebilstationen afgrænset af stakit hvorpå der er opsat reklame for forskellige virksomheder.

I 1964 var den engelske prinsesse Margaret og hende mand Lord Snowdon i Odense og undervej fik de tanket deres biler (en Bentley og en Rolls Royce) på Østre Stationsvej. Der var for længst skiltet om til Esso, men Holbecks Fajance-bygning står stadig. Texaco overtog senere service stationen og drev den frem til midten af 1990erne, hvor den blev nedbrudt. Texaco-grunden (som den efterfølgende blev kendt som) henlå herefter ubebygget i flere år, indtil Fyens Stiftstidende opførte et stort mediehus.



